display: non

Psykologhuset

KONVERSA

en del af det eksistentielle hus

Et rum, hvor dine erfaringer, drømme og udfordringer kan udfoldes i tryghed
Hej, mit navn er Silke. Jeg er i gang med den sidste del af min kandidat i psykologi på Københavns Universitet, hvor jeg bliver færdiguddannet psykolog i sommeren 2025.

Det er min opfattelse at livet byder på kriser og dilemmaer, hvor vi som mennesker kan opleve angst, stress, sorg eller en følelse af at være faret vild i egen retning. Jeg tror på, at sådanne udfordringer rummer muligheden for at opdage mere om, hvem vi er, og hvad der virkelig betyder noget for os. Som terapeut ønsker jeg at støtte dig i udforskningen af hvad der føles sandt og vigtigt for dig i netop din tilværelse.
I terapien er det dig der er eksperten på dit liv, og jeg vil møde dig med åbenhed og nysgerrighed, så vi sammen kan undersøge, hvordan det opleves at være dig. Det vægtes højt at få skabt et rum, hvor dine erfaringer, drømme og udfordringer kan udfoldes i tryghed. Herigennem kan vi åbne op for nye måder at se og forstå dit liv på, som måske kan bringe større klarhed og mening i det, du står overfor.
Silke Nervil
Psykologistuderende og praktikant
I terapien møder jeg mennesker der oplever udfordringer med


  • Stress
  • Angst
  • Depression
  • At være ung i dag
  • Svære relationer
  • Kærestesorg
  • Selvværd
  • Meningsløshed